Vor gamle gang er herlig, den har så skønt et navn. Hvordan skal jeg dog prise dens rummelige favn? I den er plads til tåber, til hver en tinsoldat, /: der drikker, rafler, muntrer sig – og kaldes PSYKOPAT :/
En sådan fyr er farlig, han lever kun på nas. Han drikker dine øller, hans tale er kun gas. På ham du må ta’ vare, han er en slem krabat, /: men røber sig ved ordene: jeg er en PSYKOPAT :/
Han kan skam godt studere og læse mangen bog; – om vin og skønne kvinder, om hjemmebryg med go’. Han ved, hvis flinkt han læser fr han en dag mandat /: til kønt at titulere sig som æres-PSYKOPAT :/
Vor gamle gang er herlig, den har så skønt et navn. Med tårer kun, forlader jeg dens lune, trygge favn. Hvis nogen frem i tiden spø’r: “Er du kandidat?” /: Så svarer jeg dem: “Ja, såmænd – men inderst PSYKOPAT” :/
